Udgivet i Skriv en kommentar

Forår/Sommer 2024

Den kommende weekend kan du finde min stand til SciFiCon i Randers. Jeg står desværre ikke selv ved bordet ud over nogle få timer sidst på dagen, men alle de nyeste ting frisk fra ovnen er med!

17-19. maj er jeg i KBH til Comic Copenhagen, hvor jeg har et bord hos AfArt. Her regner jeg med at tegne live og sælge lidt spøgelser, print osv. Det meste af keramikken bliver dog hjemme, da jeg tager Kombardo over 🙂

Juni og juli er webshoppen åben,. så længe der er noget på lager. Jeg laver en helt ny stak keramik kun til webshop! Blandt andet skovkrus, hobbit krus, spøgelser m.m.

Og så holder jeg faktisk produktions sommerferie i år.

Det betyder egentlig bare at jeg bliver hjemme og laver keramik klar til efteråret, ordner de sidste bestillinger, gør malebog færdig osv i stedet for at jorde rundt til markeder. Jeg har ansøgt om 1 sommermarked i Holstebro, hvor jeg venter på svar, men hvis jeg kommer med, bliver det mit eneste indtil september 🙂

Til gengæld er efteråret fyldt godt op!

Så håber vi ses derude, og ellers kan du fange mig på de sociale medier eller via info på min hjemmeside ❤

Udgivet i Skriv en kommentar

Skovkrus og nyt om betaling

Så er der kommet skovkrus på shoppen. Der er adskillige unika, lidt for enhver smag i farver og tekturer 🙂

Og så er der desværre en ændring i betalingsmuligheder. I kan fortsat betale med mobilepay og paypal, men kort betaling er pt ikke muligt. Hvis dette volder jer problemer, så skriv til mig på insta eller facebook, så finder vi nemt en løsning 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Ny varer på vej

Webshop bliver fyldt op i løbet af i dag og i morgen, så en masse nye ting og nye tilbud står klar til jer. Der vil både være helt nyt keramik frisk fra ovnen, MEN næsten endnu vigtigere en masse ældre varer der er super nedsat, så I kan få et godt tilbud OG hjælpe mig med at lave plads til alt det nye!

Jeg har nemlig en masse keramik stående, som har været en del af rejsen til den stil og form, som jeg laver i dag og synes passer til hvem jeg er og hvad jeg gerne vil stå for. Men det betyder ikke, at tingene af ældre dato er dårligere eller fejler noget, faktisk er der en masse super fine ting – de passer bare ikke ind i mit “image” i dag, så derfor får I mulighed for at spare en masse penge på de emner.

Jeg håber, I vil tage et kig på nyt såvel som gammelt.
Alle de ældre ting forbliver på hjemmesiden indtil solgt også.

Udgivet i

Mega Udsalg

Så nærmer vi os december med hastige skridt og jeg har taget hul på årets jule udsalg!

Vi er startet med bunkevis af akvarel farver til nææææsten ingen penge, da jeg simpelthen tømmer mit lager. Senere kommer der keramik og lidt andre godter op, efterhånden som vi kryber tættere på jul. Rester fra mine tre julemesser kommer også på webshoppen, medmindre der naturligvis er helt udsolgt.

Og så er der lidt at spare på kunst tryk også!

Udsalget kører indtil videre til 31. dec.

Udgivet i

Nyt på vej til december 2023

Hold øje med shoppen start december, der skyder vi det officielle julesalg i gang. Medio december vil der endvidere blive opdateret med rester fra jule events såsom pynt og andet keramik.

Angående bogspøgelser:
Flere har spurgt og der er nye på vej. Meget begrænset genopfyldning start december, hvoraf hovedparten kommer med til julemesser i Ørslev Kloster, Ausumgård og Gram Slot. Resterende bliver gjort klar til online salg, hold øje med instagram eller facebook for flere detaljer.

Endnu flere bliver dog gjort klar til Bogmessen i Århus i foråret, hvor jeg også præsenterer helt nye bogrelaterede varer med og uden spøgelser.

Udgivet i

Nye Kunst Tryk

Så er der en god håndfuld nye som gamle kunstværker tilgængelige på webshoppen – nu trykt på super lækkert 265g Hahnemühle papir ved certificeret, dansk trykker. Hvis du vil se dem live, tager jeg en del A2 print med til Fantasy Festivalen d. 16. september.

Alle tryk laves som print-on-demand. Ikke alene sparer jeg et kæmpe lager, men vi sparer også miljøet for unødvendige tryk og så løber vi ikke tør midt i det hele.

Man kan dog sagtens bestille keramik sammen med et print i fremtiden, bare vær opmærksom på at print sendes seperat fra trykkeriet.

Men det koster ikke dig extra!
Det hele får du stadig til kun 33 kr i porto, uanset hvor stort du køber.

Udgivet i

Nyt på vej

Beklager hjemmesiden ser noget tom ud, men vi nærmer os messe sæson og derfor tid til en oprydning af lager og webshop. Nyt er dog på vej, blandt andet byder efteråret på nye print i super lækkert kunst tryk kvalitet, nyt keramik og andre godter.

Og så glæder jeg mig helt vildt til at se jer til messer i efterår og vinter!