Bæredygtighed

Jeg går ind for bæredygtighed i det omfang, det giver forsvarligt mening. Det betyder blandt andet, at meget at mit pakke materiale er genbrug fra når jeg selv modtager pakker (f.eks. når jeg køber nyt ler, værktøj m.m.).

Det er både en økonomisk og miljømæssig fordel.

Plastikfri
I øjeblikket har jeg stadig en del forede konvolutter og andet pakke materiale af ældre dato, som jeg naturligvis ikke smider ud – men når disse løber op, erstatter jeg dem stille og roligt med mere bæredygtige materialer. F.eks. fyld af genbrugsmateriale, tang og andre spændende, nye tiltag på markedet.

Genbrug
Hvis du får peanuts og andet plast materiale med til at beskytte dine varer, er disse med 100% genbrug fra pakker, jeg selv har modtaget, da jeg ikke indkøber peanuts og lignende længere.

Sorter dit affald
Du kan hjælpe med at holde visionen for et plastikfrit samfund ved at sortere emballagen korrekt.

Alle konvolutter forede med bobleplast kan rives fra hinanden, så plastik og papir kan komme i hver sin bunke.

Alle kasser er tapede med papir tape!
Altså behøver du ikke tage tapen af for at sortere det om pap.

Og husk at meget emballage sagtens kan bruges 2-3 gange mere. Så gem det til du en dag skal pakke en gave ind eller selv sende noget. Det sætter både naturen og pengepungen pris på!