Priser – Private

Priser er vejledende og tager udgangspunkt i farvelagte illustrationer.
Ved komplicerede bestillinger, kan der forventes merpris. Endelig pris aftales forud for påbegyndt arbejde. Forespørgsler er ikke bindende, men det er endelige bestillinger.

A5 illustration eller portræt af kæledyr (14,8 x 21cm)
– Traditionelt i blæk (monokront): 1600 Dkr + porto
– Traditionelt i akvarel og blyant: 1800 Dkr + porto
– Digitalt og leveret per email: 1200 Dkr

A4 illustration eller portræt af kæledyr (29,7 x 21cm)
– Traditionelt i blæk (monokront): 2200 Dkr + porto
– Traditionelt i akvarel og blyant: 2500 Dkr + porto
– Digitalt og leveret per email: 2200 Dkr

A3 illustration eller portræt af kæledyr (29,7 x 42cm)
Traditionelt i blæk (monokront): 2600 Dkr + porto
– Traditionelt i akvarel og blyant: 3200 Dkr + porto
– Digitalt og leveret per email: 2800 Dkr

Traditionelle illustrationer leveres på 300gsm professionelt akvarel papir og males primært i akvarel med detaljer i gouache og farveblyant, medmindre andet aftales. Jeg anvender hovedsageligt mit eget maling, hvilket er lavet af de mest lysægte pigmenter, jeg kan skaffe – men derfor bør originale malerier altid indrammes i glas og ikke udsættes for direkte uv belysning. Illustrationer sendes forsvarligt indpakket med postnord og altid med tracking, køber betaler porto.

Digitale illustrationer leveres per email (download link fra sikker websted) som .PNG medmindre andet er aftalt. Alle filer er 300 DPi og leveres som RGB, hvilket er bedst til online fremvisning. Skal filen printes, skal kunden bede om CMYK version. Der er ikke tilføjet bleed heller, medmindre kunden specifikt nævner dette eller ønsker at printe emnet på lærred eller andet. Jeg tilbyder ikke print løsninger, men kan måske anbefale et dygtigt firma, hvis efterspurgt.

Skitser og rettelser.
Som udgangspunkt får alle kunder tre rettelses runder, hvilket i langt de fleste tilfælde er nok til at opnå det ønskede, færdige resultat. Første runde er en eller flere skitser, alt efter hvor klart konceptet står frem. Hvis der er store tvivl om visuelle elementer, har kunden ret til at bede om 3 thumbnail (råskitser) – flere kan laves til merpris.

Anden runde er en rengjort og tilpasset skitse med farver. Og tredje runde umiddelbart før levering af det endelige værk. Naturligvis ønskes flest mulige fejl og misforståelser rettet til tidligst muligt i processen for at undgå extra arbejde til mig.

Såfremt kunden vedbliver at have extra rettelser, tilføjelser og lignende, tilskrives der et gebyr på 350 Dkr per extra rettelses runde. Kunden varsles herom, inden dette gebyr træder i kraft. Tillæg (fx. flere karakterer, udvidet baggrund m.m.) vil medføre merbetaling efter aftale.

Betaling.
For private er al betaling forud for opgavens påbegyndelse. Ønskes betalingen delt op, eller ønsker man at starte med en skitse med henblik på mulig farvelægning senere, kan dette aftales. Endelig pris afhænger af den individuelle opgave.

Der kan betales via mobilepay eller bank overførsel.

Porto er aldrig inkluderet i opgavens pris.
Jeg er pt. ikke moms registreret.

Anvendelse og rettigheder.
For alle bestillinger lavet for private er det den gyldne regel, at mit kunst ikke må anvendes til videresalg gennem re-produktion. Altså illustrationen ikke anvendes til optryk af prints, som illustration i en bog eller andet trykt materiale. Køber må avende illustrationen til privat brug, fx. print til egen bolig, gave til familie, som illustration på lejlighedssang til et fastlagt event og lignende private formål. Endvidere må originaler videresælges i deres originale form til den pris, som køber må anse som passende, da denne genstand efter betaling jo er deres ejendom. Dog kan rettigheder til tryk m.v. ikke sælges videre til for eksempel forlag osv.

Er du i tvivl – så spørg!
Helst før en aftale er lavet, så vi undgår misforståelser og gebyrer for extra arbejde.